Vand

Det første behandlingsresultat den nye bestyrelse kunne fremlægge for sine medlemmer, gik ud på, at Gladsaxe Kommune havde tilbudt at anlægge en hovedvandledning fra Frederiksborg Vejen langs Klausdalsbrovej til første tværvej (Hjortevænget) til en pris af ca. kr.10.000,-. Summen skulle forrentes og afdrages med 5% over en nøje fastsat årrække. (udgiften til videreføring af vandledninger fra hovedledningen ville andrage et samlet beløb på i alt kr. 6.000,- med en forventet forrentningsprocent på 8%. Sidstnævnte projekt blev dog hurtigt nedstemt af medlemmerne, da det var en skrabet model med vandrør liggende oven på jorden. Enigheden blandt grundejerne var ellers svær at få øje på. Et spørgsmål om, på hvilken måde den enkelte grundejer skulle betale sin andel af udgiften, var enten et fast beløb pr. grund eller efter størrelse. Samtidig bevirkede afvisninger og ændringer af snart det ene og snart det andet tilbud fra vand- og gasmestre forsinkelse af vandprojektet i over 1 år. Hertil kom yderligere, at det kneb med at få tilstrækkelig mange parcelejere til at tegne sig og få etableret en betalingsordning.

Den vanskelige vandledningsag kulminerede i maj 1921, da formanden D. Thomsen ved et bestyrelsesmøde meddelte, at han på grund af medlemmernes negative holdning og Gladsaxe Kommunes Vandværksudvalgs behandling af sagen nedlagde sit mandat.

Det blev den nyvalgte formand Alfred Larsen, der skulle videreføre vandledningssagen.

Og med nogen forsinkelse kunne den første grundejer i 1924 tappe vand fra egen hane. Der skulle dog gå yderligere 2 år, før det sidste vandrør blev lagt.