Nybygger problemer


Udstykningen af jorden fra den 54 tønder land store Haspegård blev indledt i foråret 1919. Allerede fra den første salgsdag var der trængsel ved konsortiets kontor. Liebhavere ønskede at sikre sig de bedst placerede udstykningsgrunde, som efter de flestes opfattelse var grunde, der havde facade mod de allerede eksisterende offentlige veje, Gammelmosevej, Krogshøjvej og Hjortespringsvejen (Klausdalsbrovej). De øvrige grunde eller indergrundene, som de blev benævnt, havde ingen adgang til anlagt vej, hvorfor prisen pr. kvm jord kun var 1 kr. og 40 ører i modsætning til ydergrundene, hvor prisen var ca. det dobbelte.

Hvem var så de mennesker, der havde interesse i at købe jord så langt ude på landet, hvor man i folkemunde ville sige: "Hvor kragerne vender". Den overvejende del var gode borgere fra de københavnske brokvarterer og Frederiksberg, der måske som følge af de usikre tider under 1. Verdenskrig havde samlet sig lidt kapital, som nu - uden risiko - kunne omsættes til blandt andet køb af jord. Andre med dem ville sikre sig et fristed, hvor de selv havde det godt, og hvor deres børn kunne vokse op i frie og sunde omgivelser.

Og så var der selvfølgelig jordspekulanterne. der bare købte - ofte 2-3 parceller - for de skulle nok blive noget værd engang. En nyudstykket grund, der ofte kun var markeret med pinde eller i bedste fald med snor, bevirkede - til stor ulempe for ejeren - at ejendomsretten i det første år ikke blev respekteret. Fodspor i selv nybeplantede bede afslørede en uvelkommen trafik, men hvem var det?

Kunne det være andre parcellejere, der for at spare et par skridt skød en genvej? - Nej umuligt. De skyldige - for der var flere - blev dog afsløret. Det viste sig at være jægere, der i morgentimerne ikke havde bemærket, at de vadede rundt i et nyudstykket område. Andre fodspor afslørede en dag, at Egegårds-bondens køer havde været på udflugt. De var jo vant, til at kunne gå overalt. En forbedring af indhegningen stoppede dog hurtigt denne trafik.

Og der var et problem mere, hvis løsning havde stor betydning for flere ejere af indergrunde. Hvordan kom man fra Klausdalsbrovej over den dybe vejgrøft til den nyprojekterede vej (senere Hjortevænget)? En bro -ja, naturligvis - men hvem skulle betale? Konsortiet var ikke meget for det og de nye grundejere heller ikke. Hvem der fik regningen til sidst fortaber sig i det uvisse, men broen blev opført.

Det største problem af alle var dog manglen på vand. Den nærmeste hovedvandledning lå i jorden under Frederiksborgvej (nuværende Gladsaxe Møllevej) 400 meter fra den første på parcellerne projekterede tværvej (senere Hjortevænget). Hvordan fik man tilsluttet sig denne ledning?

1.august 1919, da den overvejende del af Haspegårdens jorder var udstykket, blev der nedsat et udvalg af parcelkøbere med det formål for øje at skaffe vand ind på grundene. Udvalget indså hurtigt, at det bedste ville være at danne en grundejerforening, og efter nogle forberedende møder og forhandlinger blev de nye grundejere indkaldt til stiftende generalforsamling.