Lidt Gladsaxehistorie  


Indtil århundredeskiftet var Gladsaxe Sogn i udpræget grad et agerbrugsområde. Kun de fire landsbyer, Buddinge, Gladsaxe By, Mørkhøj og Bagsværd brød det kuperede landskab med de mange udflyttergårde og bondehuse.

De fire landsbyer, af hvilke Bagsværd indtil år 1900 var den største, var på mange måder knyttet til de omkringliggende gårde. Her boede smeden, karetmageren, bødkeren, træskomanden, tækkemanden osv. osv. Buddinge havde tillige en mølle, og Gladsaxe By en kirke. De fire gamle landsbyer, der i Roskilde Bispens jordbrug fra Ca. år 1370 hedder: Euthinghe, Glatsaxa, Mirkøwe og Bakswerdhe, er i dag symboliseret ved hver sit kløverblad i Gladsaxe Kommunes nye byvåben, Den flyvende Svale,

Tiden stod imidlertid ikke stille, en fly udvikling var på vej. I årene Era 1892-93 blev der - som led i Københavns Befæstning - opført fire befæstningsværket Gladsaxe og Bagsværd Fort samt Tinghøj og Buddinge Batteri, der alle blev bemandende.

Det store opbud af soldater ikke mindst under den store indkaldelse af sikringsstyrken (1914-1918), ændrede selvsagt dagliglivet på godt og ondt i de berørte områder. Mange er sikkert åndet lettet op, da den sidste soldat blev hjemsendt, efter at en ny hær lov i 1920 havde overflødiggjort fæstningsværkerne, måske lige med undtagelse at' de handlende og kro fatter i Bagsværd.

En flere fredelig udvikling tog sin begyndelse ved indgangen til dette århundrede.
11901 gav Gladsaxe Sogneråd sin første tilladelse. til gennemførelse at' en større udstykning af jord til mindre parceller.

Søborggård, mellem de nu eksisterende veje, Runebergs Alle og Wergelands Alle, der lå knapt 200 meter fra Frederiksborg (nuværende Søborg Hovedgade), lagde jord til den første udstykning, der omfattede 78 parceller.
i 1914 var Søborg nået helt til toppen af bakken (nuværende Søborg Torv).
Flere af de første huse på de nyudstykkede parceller var opført uden nogen påvirkning fra god arkitektur - med unødvendige tårne, spir og udhæng - og de fremkaldte forargelse i store kredse.

Datidens arkitekter tordnede i deres fagblad imod den nye bydel - i en artikel i bladet august 1912 gik man så langt som til aL skrive, alder var begået en forbrydelse imod Søborg. Fra flere sider blev der imidlertid gjort meget for at gøre bydelen smukkere.

11907 blev der således stiftet en foredragsforening til fremme af god byggeskik, og i 1911 blev der på foranledning af Søborg Grundejerforening dannet en forskønnelsesforening med det formål at råde og vejlede nye bygherrer.

De forskellige tiltag fik i høj grad indflydelse på det senere byggeri. Søborg blev en agtværdig bydel. Gladsaxe og Herlev, der udgjorde to sogne, havde siden 1841 haft fælles sogneforstanderstab, hvilket indebar at de på en række områder havde fælles økonomiske forpligtelser.

Med udviklingen i Søborg og Buddinge. der krævede øgede offentlige udgifter, opstod der en vis bekymring i Herlev, og tanken om en løsrivelse fra Gladsaxe modnedes.

Foto af Rådhusets hovedindgang set fra Rådhuspladsen- og tæt på! Under mottoet: "Vi er - og vil vedblive at være - en agrarisk by , krævede de gode Herlevborgere et selvstændigt frit sogn. Efter flere langvarige forhandlinger i sogne og amtsråd, afgjorde Indenrigsministeriet d. 13. august 1908 sagen ved at meddele, at de to sogne definitivt, var adskilt fra den 1. april 1909 at regne. Gladsaxe og Herlev skiltes som venner, og vi har i dag det bedste forhold til vor nabokommune.

Udviklingen af Søborg som sommerhus- og villaområde fortsatte i rivende hast, og med indvielsen af kirken.