Haspegaarden


Fra toppen af Søborg Bakke var der mod nord et vidtrækkende udsyn til det åbne land, der i horisonten kun blev afskåret af den smukke Hareskov og den gamle Landsby Bagsværd.

Længere fremme i terrænet lå - næsten skjult - det tidligere omtalte Bagsværd Fort. Med fortet som udgangspunkt lå der- i sydvestlig retning næsten i lige linie - tre gårde, hver med en indbyrdes afstand på ca. 500 meter. Gårdene var i nævnte rækkefølge: Espegården, Haspegården og den mere stadselige Søgården, og de fik alle senere stor betydning for udviklingen i denne del af kommunen.

Interessen samler sig naturligvis mest om den 4-længede Haspegård, der i 1919 lægger navn til den jubilerende grundejerforening.

Gårdens historie går sandsynligvis tilbage til tiden lige efter 1770, hvor en større udflytning af indeklemte gårde fra landsbyerne fandt sted.

Jorden fik ved udflytningen matrikel nr. 7, området blev benævnt "Hasparen".

Om gårdens videre historie kan det kun antages. at den er blevet drevet med flid og dygtighed ikke mindst efter, at bonden fik større selvbestemmelse efter stavnsbåndets ophævelse i 1788.

Fra midten af 1800-tallet var det ikke ualmindeligt, at mange Gladsaxe-bønder og gartnere, som der også var mange af kørte til torvs i København for at afsætte deres mangeartede produkter i form af grøntsager, hø, halm, tørv, fjerkræ, æg osv.

Vor gode Haspegårds-bonde har sandsynligvis været en af de såkaldte Københavnerbønder der på grund af den stadig stigende befolkningstilvækst i hovedstaden havde gode afsætningsmuligheder. Det var da også almindelig kendt, at mange Gladsaxe-bønder var mere velstående i forhold til andre bønder på Sjælland. Det kan derfor være vanskeligt at forstå, at Harpegårdens ejer i 1919 solgte sin jord til et konsortium. Var han træt at landmandslivet, eller var jorden blevet udpint, så afgrøderne var blevet mindre, eller faldt han blot for fristelsen til på én gang at tjene en stor sum penge? Vi ved det ikke!

Haspegården blev liggende, men gik en hård skæbne i møde, for selvom den var beboet, fik den lov til at passe sig selv, og som en faldefærdig rønne blev den nedrevet i 1950.