Byggeri

 

I foråret 1945 fremstod vort område som et godt begyndt, men langtfra udbygget villakvarter. På mindre end en fjerdedel af grundene var der opført helårshuse, på en anden fjerdedel sommerhuse, og resten af grundene var ubebyggede eller kun med et redskabsskur eller lignende. Udbygningen af området gik langsomt de første år. Mangel på materialer var mærkbar og restriktionerne var store.

På generalforsamlingen marts 1946 advarede formanden nybyggerne imod at kaste sig ud i et byggeri uden at have vished for, at materialerne var til stede eller i hvert fald at sikre sig at de kunne fremskaffes. På trods af disse vilkår lod udbygningen sig ikke stoppe. I 1948 blev der således opført 11 helårshuse og året efter 15. Samtlige byggesager for Haspegårdskvarteret blev indtil udgangen af 1950 forelagt grundejerforeningen til udtalelse, idet der på Haspegården hvilede servitutter, som det daværende sogneråd ikke havde påtaleret overfor.

Da denne proces var tidskrævende - og ofte forsinkende - blev den til alles tilfredshed afskaffet med vedtagelsen af den såkaldte Byplan 18, hvori tillige blev nævnt: "At foreningens område skal bevares som et villakvarter. En paragraf vi siden har holdt godt fast i. "Haspegården, Haspegårdsvej 52-70, fra hvis jorder udstykningen til vore grunde i sin tid fandt sted (og som har lagt navn til vor forening) var på tvangsauktion den 23/11 1946. Foreningen, der var interesseret i køb, for derved at varetage vort områdes interesser, måtte stå af efter at have budt 35.000,- kr. Køberen blev et byggekonsortium, der havde planer om at opføre en rækkehusbebyggelse.